Strik og stress af - vi mødes igen, når efterårets vinde blæser hos Helseværkstedet i Jelling.

Kombinationen af strik/håndarbejde og stress giver afslapning og ro indeni. Strik og andet håndarbejde har en sundhedsfremmende effekt og derfor kan det bl.a. være en stor hjælp, hvis man er stresset.
Det at strikke giver en pause for hjernen. Det er også derfor at de som i forvejen strikker meget oplever at længes efter at strikke. Det kan eksempelvis være efter en lang dag eller gennem en svær periode i livet. 

Er du nysgerrig har du mulighed for at deltage i et strikke event i forbindelse med Kick-Start Jelling på Byens Torv søndag, den 5.9. mellem 13 og 15. Strik og Stress af meditation hos Helseværkstedet foregår mandag, den 20.9. kl. 19.00, mandag den 18.10. kl. 19.00 og torsdag, den 2.12. kl. 19.00. Tag et enkelt strikketøj med og jeg guider dig ind i meditationen, mens du får redskaber, som du kan bruge hjemme hos dig selv. Vi mediterer et par timer, der sluttes af med kaffe/the og frugt. Pris kr. 200 - tilmelding nødvendig senest dagen før.

Forudsigelighed gennem strik og stress af 

Man slår masker op på en pind, og så gør man det samme igen og igen og igen, indtil man sidder med sit eget hjemmestrikkede resultat. Og så starter man forfra. Denne gentagne og forudsigelige proces er med til at højne strikningens popularitet. Det er en luksus at fordybe sig, og så får man samtidig lækkert hjemmestrik ud af det.

Har du tænkt på, at man kan kombinere det at strikke og så samtidig få glæde af meditationens gavnlige virkning? Jeg tilbyder meditationsarrangementer, hvor du har strikketøjet/håndarbejdet med. Du behøver hverken være en ørn ud i strikning eller meditation - blot lysten til at prøve. Tag et enkelt strikketøj/håndarbejde med - noget som ikke kræver tællearbejde og lignende.

Hvad siger forskningen om strik og håndarbejde?

Forskningen viser, at garn helbreder, strik lindrer depression og opbygger selvtillid, reducerer angst og udskyder demens, er gavnlig i forbindelse med søvnløshed og reducerer irritabilitet og rastløshed, ligesom strik bearbejder sorg.

Du vil opleve stor afspænding, kreative tanker og indre ro undervejs - og ikke mindst efterfølgende, hvor du selv kan bruge de redskaber, jeg har undervist i. Det at bruge strikning/håndarbejde som meditation, kan være en daglig måde at minimere virkningerne af stress i dit liv.

Vil du vide mere om strik og stress af

Kontakt mig for yderligere oplysning om næste arrangement, evt arrangement hos dig eller hos din strikkebutik på mail eller på tlf. 26 24 06 47.