Skovstemning

Jeg kom til verden i 1948 på det naturskønne sted i Hørup Skov - Østbjerglund. Stedet er beliggende mellem Jelling og Vejle.

Mine forældre drev ved hjælp af hestekraft et boelsmands sted på 18 tdr. land indtil 1966. Da blev stedet til min store sorg solgt på grund af min fars lungesygdom.  Jeg havde i alle årene et nært forhold i mit indre til mit fødested. På trods af nyt ejerforhold og andre forhindringer besøgte jeg flere gange om året stedet. Gik tur i området og genså de kendte steder med minder og tanker om livet, der udspillede sig dengang. Det gav mange gode oplevelser og en slags plaster på såret, at jeg kunne genkalde og genopleve vindens susen i træerne og duftene fra markernes vilde blomster, samt biernes summen og "genkende" de samme træer fra dengang. Stedet har været anvendt som sommerbolig i alle årene. Derfor opleves naturen oprindelig og uberørt, som ikke set mange steder.

Så skete der noget helt magisk. Nemlig at stedets ejer(Anne) inviterede mig helt ind i naturens favn på stedet. Forstået på den måde, at jeg som skov-og naturterapeut kan tilbyde meditation og terapi på stedet. Det har altid ligget som en ubevist og uindfriet ønske i hele mit terapeutiske liv, som ikke var en mulighed i alle de år. Jeg har indtil da været brugt blandt andet Jelling skov som udgangspunkt. Det har været udmærket. Men den energi, der er på området i Hørup Skov , er uforlignelig - det skal opleves!

Og universets magi opstår eller nærmere fuldføres da en række af tilfældigheder aktiveres!

Jeg har arvet et "luftbillede" af ejendommen - billedet er stort og med en flot fuldramme. Ingen i familien ønsker billedet og heller ikke jeg vil have det hængende. Så jeg opbevarer billedet i 33 år!!!, så er min tålmodighed slut, og jeg kontakter mit barndomshjems nuværende ejere og tilbyder dem billedet. De tager imod med kyshånd...!  Jeg kører ned og afleverer billedet til dem, og det føles SÅ rigtigt! Ejerens ægtefælle kontakter mig telefonisk og takker for billedet. Hun nævner på et tidspunkt, at hun forstår min glæde for stedet - hun har også lyst at bo der fast.(pt var det refugie for kunstneren(ejeren) om sommeren) Der går et par år, og en dag bliver jeg kontaktet af Anne - ejeren. Jeg inviteres til et besøg, hun er flyttet dertil , og det glæder jeg mig til at tage imod. Dog går der ikke mange dage, inden jeg har Anne i telefonen - "du må komme, vi skal tale sammen". "Jeg vil gerne lave en Helseskov, og så fik jeg at vide, jeg skulle tale med dig...", siger Anne. Der er simpelt hen sket det utrolige, at den skovfoged, vi(en kollega og jeg) for 8 år siden havde med i et projekt om Natur- og Skovterapi, er den samme skovfoged, som Anne har besøg af i forbindelse med hendes tanker om bevoksning på ejendommen . Claus Hemmingsen har simpelt hen koblet os sammen - magisk i min forståelse af verden.! Da jeg besøgte stedet første gang med den viden, var det som en port til uendelighedens land åbnede sig for mig - jeg sov ikke hele den efterfølgende nat, så høj var jeg af energien og tanken! Nu er vort samarbejde (Annes og mit) lige nu landet der, at jeg får lov at fortælle om mit liv og opvækst på stedet i forbindelse med arrangerede familiedage på stedet, hvor temaet er "livet på Østbjerglund". Det har jeg drømt om at give videre i flere år!! Og jeg har åbnet for både terapi og meditation i skoven - der sker fantastiske ting med den energi, jeg kontakter. Når man er på vej til ejendommen, møder man de første landskabstempler - nemlig en energiportal, der åbner sig og tager imod. Jeg har oplevet solarplexus og kronechakra energi - hver sit sted i landskabet - Så spændende, hvor de øvrige chakraer og højere energier befinder sig? Jeg har mine tanker...!

Jeg har derfor den store glæde at invitere dig til  helt særlige meditations arrangementer. Nemlig meditation i mit gamle barndomshjem. Læs mere på www.helseværkstedet.dk. Dette sted er for mig den mest spirituelle/åndelige højborg i nærheden af Jelling udover Jelling-Højene!:)
Stedet har ligget i hvile siden 1967, så naturen er uberørt og store arealer, som var græs og agerjord i min barndom er sprunget i skov. En skov, hvor naturen hersker og hvor dens kræfter ses og føles stærkt. De gamle træer i området - langs vejen - i skovjordbærstykket - hos hønsene - ved legehuset står der stadig. Tænk, hvad de kunne fortælle om min barndom og mit liv, hvis de fik lov. Jeg oplever en dyb samhørighed og forbindelse, når jeg forbinder mig med hver enkelt område. Det er som om, jeg bliver favnet i et "velkommen hjem" dybt ind i mig. Jeg oplever en berørthed og en nænsomhed over den natur, og også overfor naturen i det hele taget. Der sker en slags genkobling, som jeg i mit voksne liv er klar til at fuldende.

Mit hjerte glædes over muligheden, over adgangen til det naturskønne, energigivende område - både for mig selv og andre, der har muligheden for at benytte stedets naturlige potentialer.

Jeg ser for mig, hvordan træerne bøjer sig mod mig og min tilstedeværelse i dyb hilsen, og hvordan jeg i taknemmelighed gør det samme i ærbødighed mod træerne og naturen på stedet. Jeg ønsker at skabe denne smukke naturoplevelse med andre, der som jeg næres af stedets magi. Jeg har en dyb taknemmelighed til universets kræfter, som har gjort dette muligt, og jeg er helt klar over, at min rolle er at udføre et genkoblingsarbejde både for naturen, mig og menneskeheden. Der er åbnet for disse evner/muligheder i den tid, vi er i lige nu. Det handler om at se/opdage/mærke stedets kontakt.

Taknemmelighed fylder mit hjerte.

læs mere på www.helseværkstedet.dk om skov- og naturmeditation.