Hypnose og hypnoterapi

Forskellen på Hypnose og Hypnoterapi er, at under en hypnose får du hjælp til at slappe dybt af, komme i hypnose og i denne tilstand få lagt en masse gode, positive forslag - suggestioner - til forandring eller motivation til ændring ind.

​Hypnoterapeuten arbejder tillige terapeutisk med hypnosen.

Der er mange værktøjer, et af de almindeligste er, at du tidsmæssigt bliver ført tilbage til tidligere hændelser i dit liv og får hjælp til at ændre dem, tilføre voksne ressourcer, eller nye synsvinkler på dem. I hypnoterapi arbejdes også med forslag(suggestioner) og redskaber fra f.eks. gestalt- eller indre barn terapi, og reframing teknikker, regression og progression.

Hynoterapi har vist sig utrolig effektiv til ændring af gamle vaner, fastlåste holdninger, samt behandling af uønskede følelser og adfærdsmønstre, bla. rygeafvænning og tandlægeskræk.

​Behandlingen varer mellem 1½ og 2 timer. Den omfatter et interview, hvor de problemer eller adfærdsmønstre, der ønskes ændret, bliver belyst. Du vil få forklaret, hvad der vil ske under hypnosen og har mulighed for at stille spørgsmål før selve behandlingsforløbet starter.

Hypnoterapi er korttidsterapi.

I de fleste tilfælde er 4-5 behandlinger nok. Enkelte bliver dog helt problemfri efter bare en behandling, og andre har brug for 6 eller 7 behandlinger. Ændringen er varig og påvirker ens liv positivt, ofte også på andre områder end forventet. Rent praktisk aftales de kommende 3-4 sessioner ved første behandling.

​Tilbagemelding fra ryger, der efter 1 behandling blev røgfri:

"Nu er der jo gået et par uger siden jeg besøgte dig for at blive røgfri, og jeg synes, jeg vil give dig lidt feedback på, hvordan det har været.
Jeg har ikke rørt en cigaret siden dagen før, jeg var hos dig (som du anbefalede), og har heller ikke haft lyst!
Jeg var endda til den store test fredagen efter, hvor jeg deltog i sommerfest med arbejdet. En stor del af aftenen blev tilbragt udenfor sammen med alle rygerne, men jeg havde ingen lyst til at ryge, så ingen problem.
Det har været en utrolig og også lidt underlig oplevelse, at fra det ene øjeblik, var lysten til at ryge væk. De første dage var jeg meget opmærksom på, hvornår jeg normalt ville have røget, men jeg er af den opfattelse, at det blot var vanen, der udløste en tanke. Jeg oplevede i de øjeblikke, at jeg tørrede ud bag i munden - ellers har jeg ikke oplevet nogle forandringer - blot den største af dem alle, at jeg er RØGFRI!"

 

 

Kontakt os

Helseværkstedet

Om Grethe Lindholm Pedersen

Certificeret ID-psykoterapeut i 2004 efter 4 års uddannelse hos ID-instituttet v/Ole Vadum Dahl.

Efteruddannet i Chok/traumebehandling efter Peter Lewines model - speciale i stress, depression og angst. 

Terapeutisk erfaring siden 2002.

Tilmeld til nyhedsbrev