Gamle chok og traumer

Kort beskrivelse

Gamle chok og traumer udløser stress.

Sammenhængen mellem stress og chok og traumer er kort beskrevet , at vi mennesker, når vi kommer i livstruende tilstande reagerer ud fra den limbiske hjerne – krybdyrhjernen. Det handler kun om at overleve. I krybdyrhjernen er der kun 3 måder at reagere  på en trussel på livet på, og det er kæmpe, flygte eller stivne.  Så hvis man i en livstruende situation ikke kan kæmpe mod truslen, eller flygte fra truslen, så sætter aftrykket af truslen sig i vores krop – helt ned på celleplan- vi stivner.  De livstruende situationer kan være livstruende set fra individets øjne. Altså det lille barn oplever måske at det at sidde i klemme under fødslen opleves livstruende, det at det ikke får kærlighed og omsorg kan opleves livstruende, eller det at mor/far bliver vred over dette eller hint, og så måske oplever barnet at de ikke kan lide en mere, kan opleves livstruende. Det at læreren eller forældrene har store forventninger og stiller store krav kan opleves livstruende – for hvis jeg nu ikke opfylder dem, bliver jeg så ved med at være en del af ”flokken”/familien? Og det at blive udstødt af en flok er utrolig skræmmende for et  menneske – det er livstruende. Det opleves som et chok, der sætter sig i kroppen, og bliver siddende. Så barnet tilpasser sig – prøver at leve op til alle kravene, og gør sit bedste – igennem hele opvæksten og også på arbejdsmarkedet. Det er så stor en del af den persons identitet og mønster, at det er svært for den enkelte selv at se, hvad der sker. Når så en arbejdsplads øger presset af forventninger, opgaver osv. så oplever personen det som livstruende – selvom det set med det voksne øje ikke er logisk. Det er barnets trussel, der opleves. Personen registrerer ikke, at han/hun nu er voksen og kan måske håndtere situationen anderledes – f.eks. ved at sige fra over for opgavemængden. Ved at sætte sig selv og sin egen  grænse over det, der bliver forventet og krævet udefra.

Hvis vi igennem et stykke tid har overskredet vores egen grænse og har ignoreret kroppens signaler, kan det være en meget lille påvirkning, der kan udløse stress sammenbruddet. Det kommer typisk i de situationer, hvor kroppen husker påvirkningen fra tidligere chokerende oplevelser, og derfor reagerer.

Det, der nemlig sker i denne situation er, at det gamle chok aktiveres igen, og det, der måske set med voksne øjne er en mindre detalje, bliver oplevet som livstruende af kroppen, og derfor kommer stivnetheden og oplevelsen af at være handlingslammet frem.  Kroppen husker det, som hjernen har fortrængt og den går ind i den stivnetheden igen. Man har det som om, at det hele sitrer og ryster indeni. Det er kroppens egen måde, at prøve at komme af med belastningen på. Dyrene lever det – prøv engang at tænke på, hvad der sker, hvis et par katte har været oppe at slås. Inden de forlader arenaen igen ryster de pelsen – og så er det livstruende ude af deres krop og de er frie.

Det, jeg gør for at frigøre kroppen for et sådant chok er at bruge forskellige terapeutiske virkemidler. Det man selv kan gøre er at frigøre kroppen fra det lås, som kropshukommelsen har sat . Det kan bla. frigøres ved at ryste kroppen – godt og grundigt i et par minutter.  Det er også godt at komme ud i naturen – især at gå eller løbe – men også det at være i naturens fred og ro. Det er også en god idé at øve sig i at sætte grænser i forhold til, hvad man formår og ikke formår. Mange har store problemer med at sætte grænser for sig selv i forhold til andre. De andre opgaver er vigtigere end ens egne behov. Og bare det at blive klar over, at det er her, der kan sættes ind, er gavnligt for ikke at havne i stressituationer og det, der er værre.

Hvad kan man gøre både forebyggende og når man oplever at være stresset.

En klog mand har skrevet, at stress er noget, vi gør mod os selv – gennem vores negative tanker og overbevisning og gennem de valg, vi træffer. Det er vigtigt at få øje på, at vi stresser os selv ud fra de tanker, vi vælger at tænke. Og da vores tanker er afgørende for vores følelser, er der ikke noget, der ændrer sig, før vi begynder at tænke anderledes. 

Hvis, der kommer en klient til mig med stress, foreslår jeg en del redskaber, som han så selv kan vælge mellem at gøre. Det kunne være

  • at gå ture hver dag – uanset vejr og vind – i mindst ½ time gerne mere,
  • at slappe af –  øve sig i hvert fald
  • meditation/mindfulness
  • at være i stedet for at gøre (lave ingenting )
  • dybe vejrtrækninger dybt ned i kroppen flere gange dagligt(dybe vejrtrækninger ind gennem næsen – hold vejret – og ånd ud gennem munden og stå helt lufttom, så længe som muligt inden næste indånding gennem næsen – 3 stk.)
  • at være sin egen bedste ven/veninde – være økologisk i den indre dialog (tal med dig selv som du vil tale med din bedste veninde. Hun kan gå sin vej, hvis det er for slemt, det kan din krop ikke. Den skal høre på det hele og bliver i stedet trist og i sidste ende måske syg)
  • lave noget, der gør en glad og give sig lov til at mærke følelsen(ved at lægge mærke til følelserne og kropssignalerne, sender du et budskab til din krop om, at den ikke er i fare, og at den kan slappe af)
  • gå i gang igen med det, du var glad for at beskæftige dig med som barn
  • bruge en kø til at slappe af og være indadvendt
  • rigeligt med søvn
  • sund kost
  • motion
  • arbejde med at finde sit eget værdisæt og værdsætte sig selv
  • finde ud af hvem er jeg?
  • Chok/traume terapi.

Kontakt os

Helseværkstedet

Om Grethe Lindholm Pedersen

Certificeret ID-psykoterapeut i 2004 efter 4 års uddannelse hos ID-instituttet v/Ole Vadum Dahl.

Efteruddannet i Chok/traumebehandling efter Peter Lewines model - speciale i stress, depression og angst. 

Terapeutisk erfaring siden 2002.

Tilmeld til nyhedsbrev