Frygten for livet

Kort beskrivelse

Frygten for livet og tvivlen på dig selv.

Hvor ofte er du klar over, at du er bange? De fleste af os ville sige, at vi kun føler os bange i dramatiske øjeblikke – ved en hunds pludselige knurren, bremsers hvinen på motorvejen, øjeblikke før vi skal udføre en vigtig opgave. Men frygten er hos os hver eneste dag i mindre udgaver. Vi kan lide smerte, skade eller død, døje med forlegenhed, nederlag, skam eller afvisning. Den grundlæggende frygt gnaver således ved roden til næsten hvert eneste gøremål.

Frygten kan have en så hæmmende indvirkning på vores liv. Frygt er ikke alene din modstander, den er også din vejleder og rådgiver. Det er naturligt og oven i købet på sin plads – ligefrem et tegn på psykisk sundhed – at lade frygten lede sig i fysisk farlige situationer, hvor mangel på opmærksomhed eller omhu kunne betyde skade eller død.

Den slags øjeblikke præget at fysisk fare er sjældne. Det største slag af frygt findes ikke uden for dig, de lurer indvendig, i psykens huler, på den psykiske overlevelses og de mørke forestillingers arena, hvor frygten ændrer skikkelse  under dække af spidsfindige forklædninger såsom tvivlen på én selv, usikkerhed, generel mangel på tillid, generthed, hæmningerne, frygtsomhed – en modvilje imod at hævde, udtrykke, ja ligefrem være sig selv.

Om frygten er din ven eller din fjende afhænger af, om du bliver dens herre eller dens tjener.

Ligesom nogle af os ikke lægger mærke til, at der bliver manipuleret med os, eller at vi bliver udnyttet eller forført, før vi får et slag på hovedet, således lægger vi muligvis heller ikke mærke til frygtens skjulte og snigende virksomhed, når den dukker op som en vag, næppe mærkbar følelse af ubehag eller tvivl. Ofte indser vi ikke, at det er frygt, modvilje, mangel på interesse eller (den mest lumske skikkelse frygten antager) tvivlen på os selv.

Dengang du var spæd, faldt det dig aldrig nogensinde ind at tvivle på dig selv. Da du blev større og begyndte at sammenligne dig selv med andre, begyndte du at danne dig forestillinger om din formåen. Næsten alle vores forestillinger om vores kompetence eller formåen stammer fra en idé om, at vi mangler evnen/talentet, selvom det eneste vi mangler, er erfaring.

Frygt begynder som en tanke, en følelse, en forestilling eller en forventning, men den ender med at blive lagret i kroppe som fysiske spændinger og hæmmet eller flad vejrtrækning. En måde at bearbejde frygten på er ved at arbejde direkte med kroppen og rense den for den frygt, som ligger ophobet i form af spændinger.

Professor Ascar Ichazo mente, at kroppen har forskellige frygtzoner – områder, hvor forskellige former for frygt bliver lagret. Ved at arbejde med hænderne og massere disse områder, bogstaveligt talt helt ind til knoglerne, løsner man både spændinger og frygt i kroppen.

Kroniske, frygtfremkaldte muskelspændinger begrænser bevægelsesmønstret, giver fysiske smerter eller endda biologisk følelsesløshed. Vi begynder at begrænse vores måde at bevæge os og tænke på, mister gradvist opmærksomhed, intelligens, spontanitet og andre hjernefunktioner. Selvmassage sætter os i stand til at være direkte ansvarlige for fjernelsen af de frygtfremkaldte spændinger i vores egen krop. Ved at arbejde sig blidt, dybt og respektfuldt ned i hvert eneste område med ophobede spændinger skaber man en mere vital, smidig og ungdommelig krop.

 

Frygtens zoner i hoved og ansigt (udført alene eller sammen med en partner):

Arbejd blidt og langsomt langs alle knogleoverflader, idet du presser dybt, hvor det er tåleligt, og blidt, hvor der er mere følsomt. Glat panden fra midten og ud til siderne. Pres din pegefinder ind mellem brynene og glat ud langs knoglekanterne. Massér tindinger, kindben, rundt om næsen, løberne og hagen. Arbejd dig dybt ind under kæbebenet. Massér det ydre øre, idet du vender og drejer det. Gnid kraniet kraftigt.

  • Frygt for misforståelser: Ører, nakkeområde og tindingeben.
  • Bekymringer og spekulationer: Panden fra øjenbrynene og op til hårkanten
  • Vrede: Øjenbrynskanten og området mellem øjenbrynene.
  • Fordomme og Fordømmelser: Øjenhulekanten og dens muskelforbindelser
  • Skam: Kindbenene
  • Frygt for ydre kontrol: Næsen
  • Frygt for at blive skuffet: Linjerne fra bunden af næsen og ned til munden
  • Frygt for væmmelse: Munden, læberne og musklerne omkring munden
  • Frygt for mindreværd: Hagen
  • Frygt for afsky(syn, lugte, omstændigheder): Kæbeben.

.

Dette intense kropsarbejde er beregnet på at fjerne eksisterende spændinger, som er forbundet med fortidens og nutidens frygt. Det får ikke frygten til at forsvinde, kun de spændinger, der ledsager den. Ved at fjerne spændingerne lærer du at holde din krop afslappet og dit sind smidigt, så du kan handle effektivt, beslutsomt og modigt ved konfrontationen med frygt.

Resten af kroppen gennemgås i det efterfølgende indlæg

”Jeg er ikke holdt op med at være bange, Men jeg er holdt op med at lade frygten styre mig.”

Erica Jong

Kontakt os

Helseværkstedet

Om Grethe Lindholm Pedersen

Certificeret ID-psykoterapeut i 2004 efter 4 års uddannelse hos ID-instituttet v/Ole Vadum Dahl.

Efteruddannet i Chok/traumebehandling efter Peter Lewines model - speciale i stress, depression og angst. 

Terapeutisk erfaring siden 2002.

Tilmeld til nyhedsbrev