Forandring i livet

Kort beskrivelse

HAR DU PRØVET AT ØNSKE DIG EN FORANDRING I LIVET?

Skete forandringen - og hvorfor mon ikke?

Rigtig mange af os har tænkt på at forandre vilkår i livet, som vi ikke var glade for.

Vi har måske oven i købet forsøgt rigtig mange gange, og har måske til sidst mistet troen på at det nytter. Det synes, at kunne lykkes for nogle – hvad mon der gik galt, var det noget, der skulle gøres anderledes?

Det ser ud, som om nogle mennesker har enorm succes, selvom om det ser ud, som om de intet gør, og andre ikke har, selvom det ser ud til, at de forsøger alt. Det skyldes fokus af tanker og følelser. Så hvis du vil ændre din virkelighed, er det nødvendigt at ændre, hvad du tænker, og hvad du føler, eller i det mindste at blive klar over, hvad det er du ønsker, og hvordan det vil føles at have det, at være det. Det er alt, hvad du behøver at gøre for at blive bevidst skaber af dit liv. Og hvordan gør man så?

Forandring er et produkt af dine oplevelser. Det bliver en nødvendighed, når du som person oplever dit eget liv som kedsommeligt, smertefuldt eller bare latterligt i forhold til dig selv og det du længes efter. Så må livet ændres, og hvordan får du succes med denne ændring?

Hvordan forandrer du, hvad du er?

Forandring er et skift, og det, der forandres, er dine overbevisninger. Ved at ændre det, du tror på, ændrer du det, der er muligt. Ved at rette din opmærksomhed på det, der er større end dig og forbinde dig med det.

Sindet og følelserne skal rettes mod det, du ønsker. Så fokus er nødvendig i forhold til forandring. Det er ganske enkelt nødvendigt på grund af de intense tanker og følelser, der er fremherskende og som skal ændres.  Du skal også gøre dig helt klart, hvad det er du ønsker. Jo mere klart det kan defineres, jo mere kraftfuldt begynder processen. Derefter fokuserer du følelser ind i billedet. Det betyder, at du leder dine følelser af det nye, der er forandret, ind i i dette nye billede og forestiller dig, hvordan det vil føles og se ud, når forandringen ER sket.! Når nye følelser og det nye billede er i harmoni – føles sandt for dig – så vil du mærke i kroppen, hvordan manifestationen sker. Den tid, det vil tage, før du møder det, du ønsker, er afhængig af din evne til at holde dit fokus.

Når du forandrer dig, forandres verden.”

Ukendt

Kontakt os

Helseværkstedet

Om Grethe Lindholm Pedersen

Certificeret ID-psykoterapeut i 2004 efter 4 års uddannelse hos ID-instituttet v/Ole Vadum Dahl.

Efteruddannet i Chok/traumebehandling efter Peter Lewines model - speciale i stress, depression og angst. 

Terapeutisk erfaring siden 2002.

Tilmeld til nyhedsbrev